Tersløse i Merløse herred

Bispegods

Merløse herred

Hovedgårde: Skersø (ellers ukendt)

Under Roskilde bispestol hørte på en lidt løsere måde Tersløsegård i Merløse herred. 

Sogn Hovedgård Byer Gårde Noter
 Tersløse Tersløse  Tersløse 1

Se-nedenfor.                                                                                                                                                                        

 

Tersløsegård var var delvis ejet af slægten Grubbe, men også delvis af bispen.

1290-1305

Tersløse ligger i Tersløse Sogn på Vestsjælland. Cæcilie, datter af Esbern Snarre, var gift med ejeren af Tersløsegård, Anders Knudsen Grosøn. 

1305-1320 Jon Grubbe af Tersløse (eller Johannes/Jens) har måske været bispens mand på Tersløsegård. Gården var både bispens og andres.   
1320-1382 Ingemar Grubbe må have siddet på gården, selv om det ikke er omtalt i kilderne.
1344-1360 Sønnen Jon Grubbe (død før 1362) skriver sig til Tersløse. 
1360-1364  Hans broder Niels Grubbe er næste ejer.
1364-1406 Dennes sønner Saxe og Ingemar Grubbe nævnes 1400 og 1406.
1383-1412 Samtidig omtales Ingemars søn Tyge Grubbe (som dog også kan have været broder til Saxe og Ingemar). 
1382  Undertiden havde andre lod og del i Tersløse. 1382 nævnes væbneren Jens Andersen (Due) til Tersløse. 
1408  1408 nævnes ridder hr. Hartvig Bryske.
1411-1421 Tyges søn Niels Grubbe eller Jens Grubbe
1421-1451 Dennes datter Anne Nielsdatter Grubbe var gift med Anders Jensen (Passow)
1451-1465 Ægtemanden Anders Jensen Passow skriver sig til Tersløse 1451-1465 .
1465-1483 Deres søn Christoffer Andersen Passow havde Tersløsegård 1483. 
1483-1499 Hans søn igen Anders Christoffersen Passow solgte sin rettighed i Tersløse.
1499-1505 Køber var Niels Andersen, lensmand på Tranekær, men han var også gift med sælgers datter.
1505-1510 Da manden døde, overtog enken Anne Andersdatter Passow, som sælger godset til sin fars faster Anne Andersdatter.

1510-1536

Bispen får ejendomsret over Tersløsegård.
1518 Bispens lensmand er 1518 Just Urne. Han bor i hvert fald på gården.
1536-1570 Godset glider efter reformationen over til adelsslægten Bølle. Mads Eriksen Bølle (død 1539) er ejer.
1570-1604 Efter ham møder vi sønnen Erik Madsen (Bølle). 
1570-1604 Han efterfulgtes af sin søster Kirsten Madsdatter Bølle (død 1604), der var gift med Jesper Krafse. 
1604-1620 Godset tilfaldt derefter rigsråd Steen Brahe til Tersløse, Næsbyholm og Knudstrup (død 1620).
1620-1651 Sønnen Otto Brahe (død 1651) arvede Tersløse. Der var 1651 59 gårde i sognet, hvoraf Tersløse havde 35 gårde under sig. 
1651-1668 Henrik Ottesen Lindenov fik derefter godset, som han endte med at sælge.
1668-1683 Han solgte til rigsadmiral Henrik Bielke (død 1683).
1683-1690 Hans datter Edele Elisabeth Bielke var gift med generalpostdirektør Poul Klingenberg til Højris fik gården (1688: 35 tdr. hartkorn, 127 tdr. land under plov). 
1690-1743 Datteren Frederikke Klingenbergs mand konferensråd A.T. Heespen solgte til slut gården. Han opførte hovedfløjen 1737 og sidefløjen ca. tre år senere. 
1743-1745 1743 solgte han til landsdommer Johannes Christensen.  
1745-1754 Ludvig Holberg købte det hele 1745 og oprettede et baroni af Tersløsegård og Brorupgaard 1747. Han udvidede gården i 1748 og indrettede et enkesæde med fri bolig. Efter gennem mange år at have forbedret gården og ejendommen udtalte han: "Jeg har givet et råt og uformeligt kaos en vis skikkelse og forbedret mine bønders kår, som fordum sukkede under svært åg."  Holberg tilbragte flere somre på Tersløsegård.
1754-1861 Holberg testamenterede Brorupgaard og Tersløsegård til Sorø Akademi. Omkring 1780 blev godset udvidet med 2 gårdes jord (22 tdr. hartkorn) af Tersløse  by. 1811 blev gården overdraget  i arvefæste  til C. Quistgaard  fra Vibygård for 15.320 rdl. 1817 fik han arvefæsteskøde på den, og 1818 købte han jorden. Hovedbygningen blev dog under Akademiet, men den forfaldt; enkelte dele stod uforandret fra Holbergs tid, således havesalen, gangen, hvor han huggede og savede brænde, og hans arbejdsværelse, og midt i garden lå den sten, fra hvilken han plejede at stige til best. Da bygningerne omsider var ved at falde helt sammen, bestemtes det ved lov 1861, at enkesædet skulle nedlægges og bygningeme sælges.

1861-1917 Bygningerne blev overtaget af gamle soranere 1862 på auktion for 10.000 rdl. De ville med tiden indrette stedet som mindestuer. Soranerne var kammerherre J. G. R. Grüner på Ravnstrup, E. J. greve Juel-Vind-Frijs til Frijsenborg, F. J. greve Juel-Vind-Frijs til Jueliinge og O. D. baron Rosenørn-Lehn til Guldborgland og de opreltede 1862. »Det af 4 Soranske Akademister opretholdte HoIbergske Enkesæde paa Tersløsegåd.« med en kapital på 15.000 rdl., hvis renter tildeltes en ældre pige eller enke med fri bolig på livstid. Efter kammerherre  Grüners død (1890} forfaldt gården atter, men omkring 1900 nedsattes en Tersløsekomite, der med støtte fra Soransk Samfund og offentlige og private inslitutioner 1905 erhvervede gården for 6000 kr.  
1917- Efter en restaurering ved arkiteky Martin Nyrop er Tersløsegård fra 1917 en selvejende stiftelse indrettet som en mindegård for Holberg: Den Holbergske Stiftelse Tersløsegaard. Flere af værelserne er så vidt muligt ført tilbage tii den skikkelse, de havde på Holbergs tid.  

Hovedbygningen, der i dag fremstår som en trefløjet, pudset bindingsværksbygning, blev opført 1737 for konferensråd A. T. v. Heespen. Ved senenere ombygninger forlængedes hovedfløjen. Senest kom sidefløjene til, men kældrene daterer sig helt fra 1300-tallet og hører således enældre bygning til. Efter at Tersløsekomiteen 1905 havde købt gården, forested M<rtin Nyrop en gennemgribende restaurering, som var tilendebragt 1916.  

Merløse herred

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i middelalderen